Nanna Olivarius

Profil
Min baggrund

Jeg er uddannet i entreprenørskab og design i 2020. Her fik jeg en solid viden inden for designprocesser, trends, projektledelse og økonomi – alle nøgleområder, når en indretningsproces skal føres fra start til slut.

Efter at have startet min egen kreative virksomhed i 2020, har jeg indrettet alt fra domiciler til projektboliger. Siden 2022 har jeg specialiseret mig i erhvervsindretning og fokuserer nu primært på kontorer og domiciler.

Sådan arbejder jeg

Jeg kan hjælpe jer med hele indretningsprocessen eller blot dele af den. Uanset om I har brug for rådgivning i de indledende faser, eller om I ønsker at overlade hele processen til mig, er jeg klar til at hjælpe. Min hjælp inkluderer:

  • Udarbejdelse af stilretning, farver og materialer

  • Udarbejdelse af 3D – og 2D-visualiseringer
  • Konkrete forslag til møbler

  • Indhentning af tilbud og deltagelse i møder

  • Al kommunikation og projektledelse med leverandører, arkitekt, bygherre, byggeleder m.m.

  • Koordinering og styring af selve indretningen

Jeg har mange gode samarbejdspartnere, men er ikke afhængig af specifikke leverandører. Når kunder vælger mig, følger der altså ikke automatisk en specifik leverandør med. Det giver mere frihed for kunden, at de selv kan være med i udvælgelsesprocessen af leverandører.

Geografi

Jeg dækker hele landet, men mine primære kunder findes på Fyn og i Jylland. Jeg er selv baseret i Trekantsområdet og hjælper gerne virksomheder, lige fra Aalborg i nord til Sønderborg i syd, med at skabe funktionelle og smukke kontorer.

Nanna Olivarius, indretningsarkitekt Vejle Fredericia Århus