Totalindretning af nybygget domicil
FTZ Autodele & Værktøj
Opgavetype:
Kunde:
Størrelse:
Indflytning:
Del projektet
Totalindretning af domicil
6000 m2
2025
I forbindelse med FTZs byggeri af nyt domicil på Fyn blev jeg valgt til at varetage indretningsprocessen, der strakte sig over 2 år. Her stod jeg for at koordinere al indretningsrelevant, samt valg af stilretning, møbler, materialer m.m.
Derudover deltog jeg i og koordinerede processen omkring wayfinding, således den spillede sammen med indretningen. Valg af den rigtige beplantning varetog jeg også i samarbejde med den valgte beplantningsleverandør.
Al indretningsrelevant dialog og koordinering med entreprenør, håndværkere, arkitekt, leverandører og montører varetog jeg også for kunden.
” Jeg har hele vejen igennem oplevet Nanna som en dedikeret, organiseret, kreativ og fagligt stærk sparringspartner og projektleder på indretningen. Nannas løsninger har været gennemtænkte, og hun har lagt stor omhu i at udvælge det helt rigtige inventar og interiør til de enkelte områder af bygningen. Desuden har Nanna evnet at jonglere de mange forslag og ideer fra mig selv og den øvrige projektgruppe uden at miste fokus på indretningens samlede udtryk og røde tråd. Vi står tilbage med et både smukt og velfungerende domicil. Jeg giver Nanna Olivarius mine varmeste anbefalinger. ”
– Nanna Drost Clausen, Head of HR, FTZ